vælg et emne
... eller vælg et emne

Dronning Ingrids Hospital indvier legeplads efter donation af Ladies Circle Nuuk

15-08-2016

Grund til glæde for børnene på Dronning Ingrids Hospital. Der er grund til store smil for de børn, som opholder sig på Dronning Ingrids Hospital. Børnene har nemlig fået en helt ny legeplads.

Børn som befinder sig på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har nu mulighed for en tiltrængt pause fra behandlinger og snak om symptomer, sygdom og undersøgelser.

På baggrund af en tidligere donation på 100.000 kr. har Ladies Circle Nuuk muliggjort opførelsen af en legeplads med gynger, vipper og rutsjebane samt legetøj og sengetøj til sygehusets børneafsnit.

Legepladsen stod færdig i starten af juli og skal nu officielt indvies den 17. august kl. 14.30-15.30, hvor Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen, skærer snoren over.

-”Naalakkersuisut arbejder for at forbedre vilkårene for børn på Dronning Ingrids Hospital. Jeg ser derfor frem til at indvie den nye legeplads, som vil blive til stor glæde for alle børn, der opholder sig på hospitalet. Ladies Circle Nuuk skal have stor tak for den flotte donation, som har gjort det muligt at opføre legepladsen,” siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen.

Medarbejdere på Dronning Ingrids Hospital sætter stor pris på opførelsen, da leg er en væsentlig del af børns sundhed og trivsel. ”Vi er meget glade. Det har stor betydning for børnene og deres familier, at de har et sted at gå hen og få lidt adspredelse, når de af den ene eller den anden grund er tilknyttet Dronning Ingrids Hospital,” siger styrelseschef Joanis Erik Køtlum. 

For yderligere oplysninger kontakt:
Stine K. L. Bossen
AC-fuldmægtigi . AC-fuldmægtig
Aqutsisoqarnermik Allattoqarfik / Ledelsessekretariatet
Telefon: (+299) 34 45 74
E-mail: stbo@peqqik.gl