vælg et emne
... eller vælg et emne

Forskere: Sådan skal vi bruge telemedicinen

02-10-2016

Telemedicin i Grønland har efterhånden længe været et centralt redskab i kommunikationen mel-lem sundhedsenheder i Grønland og udvalgte specialer i Danmark. En af søndagens temasessioner på den igangværende NUNA MED konference stiller skarpt på erfaringerne fra Grønland og Norge inden for telemedicin og på fremtidens perspektiver inden for området.

Med telemedicin kan man sikre alle borgere lige adgang til sundhedsydelser på højt fagligt niveau. Det giver en måde at frigive ressourcer til patientbehandlingen ved at mindske transportomkostningerne samtidig med at serviceniveauet over for patienterne højnes. Og det giver potentiale til at nytænke strukturen i sundhedssektoren til det bedre. Hvad er så udfordringerne, og hvor skal man være opmærksom? 

Forskning fra Grønland og Nordnorge 
”Vores forskning har vist at borgerne i Grønland er positivt indstillet over for brugen af telemedicin og mener, det kan skabe muligheden for en fornyet adgang til sundhedsvæsenet, specielt i de mindre samfund. Det er vigtigt, at borgerne føler sig sikre med de nye måder telemedicin kan anvendes på i sundhedsvæsenet, og at personalet er i stand til at formidle de nye måder sundhedsvæsenet kan tilgås,” siger udviklingssygeplejerske Lasse Overballe Nielsen, som sammen med Hans J. Krebs har udført et feltstudie om borgernes syn på telemedicin i Grønland. Et studie lavet i samarbejde med bl.a. Aarhus, Ålborg og Syddansk Universitet, Ilisimatusarfik og det internationale forskningsnetværk ATTRN.

Spørgsmålet om, på hvilke medicinske fagområder telemedicinen spiller en betydelig rolle har Gunnar Hartvigsen fra Norwegian Centre for eHealth Research på University Hospital of North Norway beskæftiget sig med ud fra en historisk gennemgang af brugen af telemedicin i Nordnorge. Han peger bl.a. på radiologi, dialyse, psykiatri og dermatologi, som nogle af de områder, hvor man bør eller skal implementere telemedicin.

Modellen i Grønland

Netop områderne psykiatri og dermatologi er områder, hvor man allerede har implementeret telemedicinen i Grønland. Derudover anvender man telemedicin på øjenområdet, i neurologien og i kontakten mellem bygderne og sygehusene både til akutte og planlagte patienter
”Vi anvender telemedicinen, der hvor det giver mest mening. Det giver god mening indenfor specialeområderne og men også i akutte situationer, hvor patienterne kan blive vurderet og behandlet af lægerne, uden at hverken patient eller læge behøver at rejse. Fokus er på at sikre alle borgere lige adgang til sundhedsydelser,” siger cheflæge Anne Marie Ulrik, som arbejder på at få så mange specialeområder som muligt introduceret til telemedicinen.

Telemedicinen i Grønland har taget et kvantespring de senere år, hvor der er etableret et telemedicinsk speciallægetilbud inden for hudsygdomme, øjensygdomme og neurologiske sygdomme, det sidste dog som et meget vellykket pilotprojekt. Der er uddannet personale inden for specialerne, der kan assistere speciallægerne og patienten. Der er desuden investeret udstyr til øjenundersøgelser, som betyder, at mange patienter i Grønland kan komme hurtigere til specialisten end man kan f.eks. i Danmark.


For yderligere spørgsmål kontakt da:
For yderligere oplysninger kontakt følgende medlemmer af arrangementsgruppen: Gert Mulvad på mobil: 483253 eller e-mail: gm@peqqik.gl eller Suzanne Møller på mobil 551328 eller e-mail: sum@uni.gl