vælg et emne
... eller vælg et emne

Aktive børn er oftere røgfri

29-05-2017

Uge 22 er Røgfri Uge. Rådet fra Departementet for Sundhed til forældre og andre voksne lyder: Støt dit barn i en aktiv fritid, så støtter du samtidig dit barn i en sund livsstil uden tobak.

Erfaringer, fra blandt andet Island, viser at en aktiv fritid forebygger unges brug af både tobak, alkohol og andre rusmidler.

- ”Noget af det bedste, vi kan gøre for vores børn og unge, er at støtte dem i et røgfrit liv. Det kan vi gøre ved at bruge tid sammen med vores børn, og ved at støtte dem i en aktiv fritid, ” siger Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, og fortsætter:

-”Rygevaner opstår som regel tidligt i ungdommen. Det er derfor rigtig glædeligt, at den seneste undersøgelse af skolebørns sundhed fra 2014 viser, at der bliver færre unge rygere. Lad os stå sammen om at støtte de unge i at vælge tobakken fra, så vi kan fortsætte denne positive udvikling.” 

I forbindelse med Uge 22 vil der blive afholdt lokale arrangementer med fokus på fore-byggelse af rygning. Departementet for Sundhed har udsendt materiale til de kommuna-le forebyggelseskonsulenter, der kan bruges til at markere Uge 22. Materialet består af halsedisser som kan bruges, når familien skal være aktive sammen i naturen, og fami-liekalendere, som kan bruges til at planlægge familiens aktiviteter. 

Ryger du, og vil du benytte Uge 22 til at stoppe med at ryge, kan du tilmelde dig den gratis sms-service Røgfri Nu! på Peqqik.gl. Du kan også tage kontakt til din lokale forebyggelseskonsulent og høre, hvilke muligheder der er for at deltage i et rygestopkursus. 

Læs mere om Uge 22 her på Peqqik.gl

For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Nauja Møller på mobil: +299 58 26 54 eller e-mail: nmoe@nanoq.gl