vælg et emne
... eller vælg et emne

Alkoholoven skal understøtte en sund alkoholkultur

23-05-2017

Mala Høy Kúko fra Atassut og formand for Atassut Ungdom, Aqqalu Jerimiassen kritiserer alkoholloven i kraftige vendinger i medierne. Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain opfordrer Atassut til at holde debatten i en ordentlig tone og forklarer, hvad baggrunden er for fremsættelsen af alkoholloven:

Jeg tager afstand fra de vendinger som Atassut bruger i debatten, som jeg mener, bør holdes i en ordentlig tone. Jeg anerkender, at Atassut har et andet standpunkt i debatten om alkohol, men jeg mener ikke, at det berettiger Atassut Ungdom til at sammenligne Grønland med Nordkorea og til at bruge navne som ”Naalakkersuisoq for Undertrykkelse”. Det er simpelthen at sætte niveauet for lavt i så vigtig en debat.

Jeg ønsker at ændre alkoholloven af hensyn til børnene, som er landets fremtid. Vi må handle nu, for alkoholforbruget stiger. Vi taber alt for mange børn og unge på grund af misbrug, og vi ved at misbruget går i arv. Misbruget ødelægger mennesker, der burde være med til at opbygge et stærkt samfund. Derfor må vi sætte ind, hvor vi kan. Et af de steder, hvor vi kan sætte ind, er at stramme op på lovgivningen om alkohol.

Atassut Ungdom udtrykker bekymring for forslaget om, at unge under 18 år ikke må opholde sig på værtshuse og restaurationer efter kl. 22.00, og Aqqalu Jerimiassen skriver, at han frygter for sin søns konfirmationsfest.

Det er rigtigt, at jeg mener, at børn og unge ikke bør opholde sig i nattelivet. Men det er ikke hensigten med forslaget, at børn og unge under 18 år ikke kan deltage i en privat familiesammenkomst, som for eksempel en konfirmation eller et bryllup, der afholdes som et lukket arrangement på en cafe eller en restaurant. Det vil det endelige lovforslag tage højde for.

Atassut taler om at lovforslaget ”straffer” velfungerende medborgere. Det er rigtigt, at loven giver nogle få, men efter min mening rimelige begrænsninger. Ligesom Atassut sætter jeg den personlige frihed højt. Men et samfundsproblem kan efter min mening være så alvorligt, at de velfungerende må yde et lille offer for at hjælpe de mest udsatte.

Det er også rigtigt, at forslaget lægger op til ændringer omkring salg og markedsføring, som stiller nogle nye krav til dem, der tjener penge på at sælge alkohol. Her mener jeg, at hensynet til vores børns trivsel vægter højere end hensynet til de erhvervsdrivende. Det er i øvrigt mit klare indtryk, at også de erhvervsdrivende ønsker at bidrage til skabelsen af et velfungerende og sundt samfund.

I forhold til Atassuts udsagn om at der er ”nogle”, der ikke kan styre deres forbrug, så viser den seneste befolkningsundersøgelse, at det faktisk er en meget stor andel af deltagerne i undersøgelsen der fortæller, at de rusdrikker mindst en gang om måneden. Det vil sige, at de drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed. Problemet er størst i Østgrønland, hvor hele 78 % af både mænd og kvinder angiver, at de rusdrikker mindst en gang om måneden. Det kan man se på nedenstående figur.

Vi ved, at det største problem med alkohol her i landet netop er det, der kaldes rus-drikning. Det vil sige, at man drikker meget på en gang. Når de voksne er voldsomt berusede, så går det ud over børnene. Alkohol er stort set altid involveret i sager om vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt.  Det viser politiets rapporter og utallige undersøgelser.

Det er i det lys de foreslåede stramninger i alkoholloven skal ses. Vi har i dag en alkoholkultur som skaber en masse alvorlige problemer i vores samfund. Vi har brug for at vores lovgivning på alkoholområdet understøtter den alkoholkultur, som vi ønsker skal præge vores vaner i forhold til alkohol fra ungdom til alderdom.

Figur: Regionale forskelle i omfanget af rusdrikning defineret som et indtag af mere end 5 genstande ved samme lejlighed mindst én gang om måneden, opdelt på køn. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014.


For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Nauja Møller på mobil: +299 58 26 54 eller e-mail: nmoe@nanoq.gl